A. C. Schmidt a/s – It’s all in the box...

Selvom vi årligt producerer langt over 100 mio. æsker, sætter vi en ære i, at alle ordrer - store som små – lever op til vores høje kvalitetskrav og leveres til tiden.

Vores konstante fokus på kvalitet og leveringssikkerhed har gennem tiden sikret os et netværk af tilfredse og trofaste kunder. For at gøre os fortjent til nuværende og nye kunders ordrer optimerer vi løbende vores moderne produktionsanlæg. Og medarbejderne kombinerer den nyeste viden med godt gammeldags håndværk.

Vi er ikke bare en klassisk ordreproducerende virksomhed. I stedet bruger vi aktivt vores viden og skaber i dialog med kunderne nye løsninger.

For os er nøgleordene både i vores strategi og i den praktiske dagligdag: kundefokus, kvalitet og fleksibilitet.

Det er baggrunden for, at A. C. Schmidt A/S kan levere moderne kvalitetsemballage.


”Det er altafgørende, at vores kunder føler sig i trygge hænder, når de overlader en opgave til os. Derfor står vi klar med faglig ekspertise og kyndig rådgivning fra start til slut. Derved sikrer vi, at kunderne får det optimale produkt, i den rette kvalitet og til tiden.”

Steffen Stræde
Adm. direktør